Hvad er Boda
Generelt
Bogstaverne står for Ballad One Design Association. Denne kreds består af klubledelserne i Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Danmark. BODA mødes to gange om året for at udveksle synspunkter og erfaringer, og for at sørge for at klassereglerne bliver overholdt.
BODA tilstræber, at Balladen kan fungere optimalt som kombineret tur- og kapsejladsbåd.
BODA's kompetence
BODA er den øverste myndighed i Ballad organisationen. BODA beslutter, hvordan klassereglerne skal udformes og fortolkes. Det er her reglerne kan ændres.
BODA bestræber sig på ikke at ændre i Balladens grundkonstruktion, ligesom det er et mål ikke at ændre i de begrænsninger, der gælder for tilladt udstyr og grej.
Regelændringer
I enkelte tilfælde er der givet tilladelse til brug af nye opfindelser. Det skete for eksempel, da mylarsejl blev accepteret i begyndelsen af 1980erne. Og senest i 2000 er headfoil blev tilladt. Det gælder kun headfoils, som normalt anvendes sammen med rulleforstag. Og det er blevet tilladt at afmontere tromlen på rulleforstaget, så der kan føres en genua 1 på 32,2 m2.
|