Limfjordstræf 2017.

 
Jeg vil gerne indbyde til det årlige Ballade Træf ved Limfjorden.
 
Lørdag d. 19. august 2017 ved lystbådehavnen i Nykøbing Mors.
 
Formålet med denne dag er, ligesom altid, at være sammen omkring vores fælles interesse - Ballader.
 
Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 til fælles morgenkaffe, her er Balladeklubben vært.
 
Til aften vil sejlklubbens grill blive tændt, og vi vil nyde det medbragte mad. Klubben vil give vinen.
 
Håber på mange tilmeldinger, gamle og nye medlemmer af klubben, og at vi kan få en rigtig god dag sammen.
 
Af praktiske hensyn vil det være dejligt lige at få en tilmelding, enten på tlf. 25371664 eller e-mail birthemors@gmail.com, senest 16. august.
 
Hilsen Birthe Østergaard
B 488 - Birthe

Limfjordstræf i Nykøbing Mors 2017.


Vi har afholdt Træf i Nykøbing lørdag den 19.8.17.
Trods kun 5 både repræsenteret,  havde vi en rigtig hyggelig dag.
Vi mødtes til morgenkaffe lørdag og havde sammenskudsgilde til frokost😊.
Inden vi fik eftermiddagskaffe og kage, og ind imellem bygerne, fik vi lige lidt motion via et kongespil, herefter blev vi enige om, at læse på reglerne til næste år😙, men det var sjovt!
Aftenen bød, traditionen tro, på medbragt grillmad og klubbens isbåde🍽🍷og Bjarne, ja han havde guitaren med og vi sang mange sange, iøvrigt sammen med flere andre gæster i sejlklubben.
Min fornemmelse siger mig, at hvis man går op i sin båd, så er det sådan en weekend man skal deltage i, der blev virkelig drøftet alt, lige fra motor til skrog. Det er samtidig spændende, i fællesskab, at følge de ballader, der er til salg på nettet😉.
Vi prøver igen til næste år, måske weekenden efter, da det derved, muligvis kan kombineres med kulturmødet på Mors.
Håber selvfølgelig på lidt flere deltagere næste år.
Venlig hilsen
Birthe Østergaard
Birthe 488
Dansk Balladklub