Indbydelse til ERFA møde 2017 i Restaurant Sejlklubberne på Skovshoved Havn: Spisning og foredrag om el installationer og navigationsudstyr i lystbåde, tirsdag den 28. februar 2017 kl.:18:30.


Der serveres bøf stroganoff, som klubben er vært for. Efterfølgende holder Lars Kristensen fra Prokyon Marine Elektronik foredrag om el installationer i lystbåde og installation af navigationsudstyr. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog om egne problemer og løsninger.
Tilmelding er nødvendig af hensyn til serveringen og antal siddepladser.
 

Tilmelding senest den 23. februar på klubbens e-mail: dansk.balladklub hos gmail.com husk at erstatte hos med @

Eller til kasserer på tlf. 49 14 32 56


Indbydelse til Forårstræf 2017 i Nyborg Sejlforening søndag den 19. februar kl. 12:00 - Klik på nednstående link.


Tur og Træf.

Det er betegnelsen for en aktivitet, hvor Ballad ejere mødes og taler om deres fantastiske både ligesom der arangeres fællesspisning og en gang imellem fælles sang og musik.
Klubben yder tilskud til tur og træf arrangementer og udsætter præmier til konkurrencer, som indgår i arrangementerne.
 

Ni Ballader samlet til træf i Lundeborg.

Balladtræf i Lundeborg 12.-14. august 2016

Så har vi igen været samlet til Storebæltstræf i Lundeborg. Det har som altid været både hyggeligt og fornøjeligt og dejligt at møde nye og gamle Balladsejlere. Vi havde igen i år besøg af Amico helt fra Århus, som kom i deres helt nyrenoverede Ballad. Der var også to nye både med denne gang - Balina fra Marstal og Tiki fra Svendborg. Så vi var i alt 9 både – det er vist rekord, og vi fyldte godt op i havnebassinet i Lundeborg.

Lørdag formiddag gik, som den plejer, med besøg i hinandens både og udveksling af tips til forbedringer og oplevelser fra sejlerferien. Om eftermiddagen samledes vi til den traditionelle kamp mellem kønnene. Mændene mod kvinderne i vikingespil. Som noget helt nyt og aldrig set før skete der det fuldstændige uventede, at kvinderne vandt de to første sæt ud af tre. Det var et hårdt slag for mændene. Gitte havde fødselsdag, så efter kampen var der lækre muffins til alle, det hjalp lidt på stemningen.

Dagen blev sluttet af med dejlig grillmad på molen, og snakken gik livligt til langt ud på natten. Næste morgen spiste vi fælles morgenmad, og så var det ellers afgang. Tak til Bjarne og Gitte for god forplejning. Vi håber at se alle igen til næste år og gerne endnu flere.

Mange hilsner Jean-Claude og Anne i France

Dansk Balladklub