Ballad
Ballad var i begyndelsen af 1970erne en af de populære bådtyper, der hærgede i toppen af kapsejladsresultaterne blandt "halv-tonnerne". Nu, snart 50 år efter, er det stadig en vellidt entypebåd, men det er også en elsket langturs- og familiebåd.
Ballad blev konstrueret som halvtonner i 1968 af den kendte Vänernsejler Rolf Magnusson. Han kaldte sin båd Joker. Rolf sejlede flittigt kapsejlads, syede sine egne sejl og båden blev bemærket. Under halvtonner-VM i Sandhamn i 1969 fik Jokeren en broncheplads på trods af, at hele verdenseliten var samlet. Det var et af højdepunkterne. "Jokeren havde flere navne, da hun begyndte at blive seriefremstillet", fortæller Rolf Magnusson. "I en periode hed hun S-30, da navnet Joker også var navnet på en motorbåd".
Dengang blev der bygget både i lader landet rundt. Arvika Plastindustri begyndte at producere Rolfs båd, og de byggede så mange som de orkede. Interessen var stor. Så stor, at Jokeren blev plagieret og bygget under navnene Möre og ÅH krydser.
Det virkelige gennembrud kom i 1971 da Albin Marin i Kristinehamn begyndte at seriebygge Rolfs konstruktion under det smukt syngende navn Ballad. For Rolf blev det starten på en fremgangsrig karriere som bådkonstruktør. Han byggede Albins konstruktionskontor op, og han modificerede overbygningen, indretningen og kølkonstruktionen på sin Joker. Målet var, at Ballad skulle blive en båd både for familien og for kapsejleren.
Bådbranchen var fantastisk ekspansiv i 1970erne både i Sverige og andre steder. Svenskere, danskere og tyskere købte Ballader, og Albin monterede dag og nat. Båden kom i dele fra underleverandører. Roret blev lavet både i Sverige og Finland af flere forskellige producenter. Skroget blev støbt i Lysekil frem til nr. 1.100, hvorefter det blev støbt i Kristinehamn. Masterne er blevet produceret af Proctor, Ambau og Seldén.
Denne masseproduktion medførte en del børnesygdomme. Kvaliteten kunne variere og nogle af de tidlige både fik, efter grundstødning, revner, der hvor kølens agterkant møder skroget. Men de skadede Ballader blev tilbagekaldt og forbedret. Med facit i hånden og med over 1.500 både for sejl kan man roligt påstå, at Ballad som bådtype holder godt. Ingen tabt køl eller andre skandaler findes i Balladens kølvand.
Kapsejlads med Ballad
I de første 10 år var kapsejladsfeltet fyldt med Ballader. De fleste havde blåt fribord, en del grønt og nogle enkelte rødt. Nyere både har hvidt skrog. Balladen sejlede til og med i egen klasse Gotland rundt. Kendte Ballader var Åke Lundberg med nr. 25 "Scratch", Bengt Holmblads med "La Vogue" og sejlmagerbåden "Grand-de-Lyx". I 1980erne dominerede Björn Lundberg med nr. 27 "Åsa Bodén" og "La Vogue" nu med sønnen Per Holmblad ved roret. Pigebåden nr. 1.208 "Balla Ada" lod sig også omtale.
I dag er Balladklassen mere rolig. Sejlmagerne er gået over til andre bådtyper. Men interessen for kapsejlads er stadig stor, hvilket fremmer sammenholdet i klassen.
De største Balladfelter plejer dog at blive samlet i Øresundsmesterskabet, hvor der også deltager også svenske både. Sjælland Rundt og Tuborg Fyn Cup lokker også et stort Balladfelt. I det hele taget er interessen for klassen stor i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland – og senest er Hollænderne også begyndt at sejle i Ballad. Det var i Danmark de sidste (eller skal vi sige seneste) Ballader blev bygget, og danske og især tyske kapsejlere leder endnu efter huller i reglerne.
Året 1979 og Fastnet Race mindes alle med ærefrygt. Det var dengang Balladen "Skidbladner" vendte rundt, og den udmattede besætning blev samlet op af en helikopter. Båden blev efterladt, men blev fundet senere. Da var den ilde tilredt, men masten stod stadig.
"Riggen holder båden ud", siger konstruktøren. En anden Ballad som deltog i det berygtede Fastnet Race kom iøvrigt i mål uden skader.
Stiv og tryg
Balladen er tegnet for IOR uden at have nogle fremtrædende finesser. Et tidstypisk indslag er det diskrete knækspant midtskibs på fribordet som er målepunkt for vandliniebredden. Skroglinierne er relative ens med et v-formet forskib som overgår til et rundt nulspant agter. Overgangen til rorskægget er relativ fyldig. Ellers er det riggen, som afslører nedstamningen. IOR fremtvang de små storsejl med korte bomme og de forholdsvise store forsejl. Og det er forsejlet som hovedsageligt står for drivkraften. Et forhold som desværre gør arbejdet med fokkeskødet til et hårdt arbejde, og dette er jo oftest kvindens lod ombord.
Balladen er kendt for at være en stiv og tryg båd, som sejler godt på lange kryds til havs. En god søgående og stabil båd er det almindelige omdømme. Endda på frisk slørsejlads i havsø holder hun kursen godt på trods af, at det engang imellem kan blive tungt at holde rorpinden.
På papiret er hun ikke ekstremt stiv, men i de nye EU-normer bliver Balladen placeret i højeste kategori: Oceangående.
Balladen har med dagens mål et relativt lille sejlareal. Det er noget, der sættes pris på ved familiesejlads. Man behøver ikke rebe så tidligt, man kan nemt sejle med fulde sejl i op over 10 m/s. Som følge heraf har Balladen sine svage sider i let vind. At holde fart i let vind er en kunst. Rolf Magnusson har ikke nogle specielle Balladkneb i let vind.
"Der findes ingen hemmeligheder", siger han. "Balladen skal sejles som andre både, når vinden er let. Pin den ikke på bidevind! Pisk ikke med roret. Hold farten. Trim. Og ha’ en velslebet bund."
Konstruktionen
Balladen har glasfiberkøl integreret med skroget. Blyballasten er altså indstøbt i glasfiberen. Konstruktionen har både for- og bagdele. En bagdel er, at går man på grund, så skades glasfiberen og vand kan komme ind mellem glasfiber og bly. Nogen risiko for lækage er der ikke, men der er risiko for frostsprængning og delaminering. Kuren er at tørre og reparere. En fordel med køltypen er, at der ikke findes nogen kølboltsgennemføring som kan begynde at lække. For øvrigt er kølens overgang til skroget betryggende dimensioneret. Rolf Magnusson kender ikke til nogen specielle svagheder i kølkonstruktionen med hensyn til dimensionering.
Skader kan dog opstå efter kraftige grundstødninger, men det gælder mange finnekølsbåde. Skaden viser sig som sprækker i overgangen, der hvor kølens agterkant møder skroget. Generelt gælder det jo, at en hårdt sejlet båd som er 25 år kan have skavanker og udmattelsesskader som bør udbedres.
Roret er specielt – og tungt
Roret sidder helt bagved rorskegget, som giver styrke. Det er stort og giver en god reaktion i lav fart. Det har dog en stor flade langt nede og ingen afbalancering, hvilket gør det tungt at styre i hård vind.
Roret er glasfiber- eller skumfyldt afhængig af bådbyggeren. Der er forekommet rorskader på tidlige både. Det er sædvanligvis alderen, som kræver sin ret. Check efter sprækker mellem de to rorhalvdele, og om der er vand i roret. Hvis der findes sprækker og utætheder mellem rorstammen og roret, bør man få foretaget en reparation af en fagmand.
Dæk og overbygning er af sandwich-konstruktion. På nogle af de tidligste både har der forekommet problemer med delaminering i dækket inden man lærte sig teknikken.
Enkel rig
Mastheadriggen er ganske enkel med et sæt salingshorn, dobbelte undervant, ingen bagstag eller babystag. Riggen bliver dermed både stærk og let at holde. En svaghed som beskrives i Balladklubbens praktiske tips er, at distancerøret mellem topvantets fæstninger kan slides af faldet, sådan at det trykkes sammen. I værste fald giver det en skæv belastning, så topvantet bliver løsere. Det samme problem findes på andre bådtyper.
Sammenfattende kan det siges, at med 1.500 fremstillede både findes der tilstrækkeligt med erfaring til at påstå, at Balladen holder. På enkelte eksempler kan det dog ikke udelukkes, at lamineringen pletvis bliver tyndere end tilsigtet, på samme måde som det er tykkere andre steder. Den som overvejer at købe en brugt båd, bør få båden besigtiget af en fagmand.
Motoren
En anden detalje som man bør kigge nærmere på, er motoren. Der er man godt hjulpet af Balladklubbens "praktiske tips" og medlemsbladet. Et typisk Balladeproblem er, at motorrumsventilen ikke slår til, når man har tilsluttet et kølesystem, som arbejder med højere temparaturer.
På ældre både fandtes der udstødningsrør med udvendig kølekappe af gummi, som kunne lække og lede kølvand ind i motoren. Enkelte tilfælde, hvor skrueakslen har løsnet sig fra flangen er blevet nævnt. Årsagen er, at flangen af pladshensyn kun har to skruer. Disse skal kontrolleres nu og da.
På ældre både kan det også være på tide at få motoren renoveret. Tænk i så fald på, at en moderne motor vejer betydeligt mindre end en gammel. Ifølge reglen må vægten kompenseres, hvis den nye motor vejer mindre end 185 kilo.
Motorens tilstand har også stor betydning for at bedømme prisen på en brugt båd. En helrenovering kan koste over 20.000 kr. En ny motor koster fra 35.000 til 60.000 kr.
Ballads historie
1969: Rolf Magnusson tegner Joker og bliver nr. 3 i halvtonner-VM.
1971: Albin Marine begynder at fremstille Balladen. Kahytten indrettes med søkøjer ude i borde. Navigationsbord mod skottet til cockpittet. Blåt skrog og beige overbygning er standard.
1972: 50 både er bygget. Entypeforhandlinger med Albin.
1973: Balladklubber etableres i Danmark og Sverige for entypesejlads. Ny indretning. Søkøjerne erstattes af hylder. Stikkøje og fremadrettet navigationsbord i bagbords side.
1976: Hvidt skrog, grå overbygning. Ballad One Design Association bliver stiftet.
1979: Rælingsliste af aluminium erstatter den støbte fodliste, komfur med ovn, glasfiberdørk på toilettet, hvid overbygning. Ballad kan købes "næsten færdigbygget".
1980: Entypemål bliver godkendt af ORC.
1982: Efter Albin Marines konkurs overtager BODA rettighederne til at fremstille og sælge Ballader. Shipman i Danmark begynder fremstillingen af Ballad Mk 3 på bestilling.
1983-84: Ny nummerserie påbegyndes med nr. 2.001. Ca. 20 Ballad MK3 bygges af Shipman A/S i Danmark.
1985: Fra nr. 2.018 overtages fremstillingen af Kjølhede Bådbyggeri i Jylland.
1987: Nu findes der 21 nye Ballader i 2000-serien. Ingo Petersen i Flensburg overtager forhandlingen.
1989: Ballad nr. 2.022 leveres til Sverige.
1991: Forstagsprofil, rullefok og gennemgående sejlpinde i storsejlet prøves under mesterskabssejladserne på den svenske østkyst.
1994: Gennemgående sejlpinde i storsejlet bliver godkendt under klassereglerne.
2000: Forstagsprofil godkendes. Reglerne sigter på profiler som kendes fra især rulleforstag, idet egentlige forstagsprofiler/headfoils ikke tillades. Både med rulleforstag kan nu afmontere tromlen og medføre fuld sejlgarderobe.
Ballad blev konstrueret som halvtonner i 1968 af den kendte Vänernsejler Rolf Magnusson. Han kaldte sin båd Joker. Rolf sejlede flittigt kapsejlads, syede sine egne sejl og båden blev bemærket. Under halvtonner-VM i Sandhamn i 1969 fik Jokeren en broncheplads på trods af, at hele verdenseliten var samlet. Det var et af højdepunkterne. "Jokeren havde flere navne, da hun begyndte at blive seriefremstillet", fortæller Rolf Magnusson. "I en periode hed hun S-30, da navnet Joker også var navnet på en motorbåd".
Dengang blev der bygget både i lader landet rundt. Arvika Plastindustri begyndte at producere Rolfs båd, og de byggede så mange som de orkede. Interessen var stor. Så stor, at Jokeren blev plagieret og bygget under navnene Möre og ÅH krydser.
Det virkelige gennembrud kom i 1971 da Albin Marin i Kristinehamn begyndte at seriebygge Rolfs konstruktion under det smukt syngende navn Ballad. For Rolf blev det starten på en fremgangsrig karriere som bådkonstruktør. Han byggede Albins konstruktionskontor op, og han modificerede overbygningen, indretningen og kølkonstruktionen på sin Joker. Målet var, at Ballad skulle blive en båd både for familien og for kapsejleren.
Bådbranchen var fantastisk ekspansiv i 1970erne både i Sverige og andre steder. Svenskere, danskere og tyskere købte Ballader, og Albin monterede dag og nat. Båden kom i dele fra underleverandører. Roret blev lavet både i Sverige og Finland af flere forskellige producenter. Skroget blev støbt i Lysekil frem til nr. 1.100, hvorefter det blev støbt i Kristinehamn. Masterne er blevet produceret af Proctor, Ambau og Seldén.
Denne masseproduktion medførte en del børnesygdomme. Kvaliteten kunne variere og nogle af de tidlige både fik, efter grundstødning, revner, der hvor kølens agterkant møder skroget. Men de skadede Ballader blev tilbagekaldt og forbedret. Med facit i hånden og med over 1.500 både for sejl kan man roligt påstå, at Ballad som bådtype holder godt. Ingen tabt køl eller andre skandaler findes i Balladens kølvand.
Kapsejlads med Ballad
I de første 10 år var kapsejladsfeltet fyldt med Ballader. De fleste havde blåt fribord, en del grønt og nogle enkelte rødt. Nyere både har hvidt skrog. Balladen sejlede til og med i egen klasse Gotland rundt. Kendte Ballader var Åke Lundberg med nr. 25 "Scratch", Bengt Holmblads med "La Vogue" og sejlmagerbåden "Grand-de-Lyx". I 1980erne dominerede Björn Lundberg med nr. 27 "Åsa Bodén" og "La Vogue" nu med sønnen Per Holmblad ved roret. Pigebåden nr. 1.208 "Balla Ada" lod sig også omtale.
I dag er Balladklassen mere rolig. Sejlmagerne er gået over til andre bådtyper. Men interessen for kapsejlads er stadig stor, hvilket fremmer sammenholdet i klassen.
De største Balladfelter plejer dog at blive samlet i Øresundsmesterskabet, hvor der også deltager også svenske både. Sjælland Rundt og Tuborg Fyn Cup lokker også et stort Balladfelt. I det hele taget er interessen for klassen stor i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland – og senest er Hollænderne også begyndt at sejle i Ballad. Det var i Danmark de sidste (eller skal vi sige seneste) Ballader blev bygget, og danske og især tyske kapsejlere leder endnu efter huller i reglerne.
Året 1979 og Fastnet Race mindes alle med ærefrygt. Det var dengang Balladen "Skidbladner" vendte rundt, og den udmattede besætning blev samlet op af en helikopter. Båden blev efterladt, men blev fundet senere. Da var den ilde tilredt, men masten stod stadig.
"Riggen holder båden ud", siger konstruktøren. En anden Ballad som deltog i det berygtede Fastnet Race kom iøvrigt i mål uden skader.
Stiv og tryg
Balladen er tegnet for IOR uden at have nogle fremtrædende finesser. Et tidstypisk indslag er det diskrete knækspant midtskibs på fribordet som er målepunkt for vandliniebredden. Skroglinierne er relative ens med et v-formet forskib som overgår til et rundt nulspant agter. Overgangen til rorskægget er relativ fyldig. Ellers er det riggen, som afslører nedstamningen. IOR fremtvang de små storsejl med korte bomme og de forholdsvise store forsejl. Og det er forsejlet som hovedsageligt står for drivkraften. Et forhold som desværre gør arbejdet med fokkeskødet til et hårdt arbejde, og dette er jo oftest kvindens lod ombord.
Balladen er kendt for at være en stiv og tryg båd, som sejler godt på lange kryds til havs. En god søgående og stabil båd er det almindelige omdømme. Endda på frisk slørsejlads i havsø holder hun kursen godt på trods af, at det engang imellem kan blive tungt at holde rorpinden.
På papiret er hun ikke ekstremt stiv, men i de nye EU-normer bliver Balladen placeret i højeste kategori: Oceangående.
Balladen har med dagens mål et relativt lille sejlareal. Det er noget, der sættes pris på ved familiesejlads. Man behøver ikke rebe så tidligt, man kan nemt sejle med fulde sejl i op over 10 m/s. Som følge heraf har Balladen sine svage sider i let vind. At holde fart i let vind er en kunst. Rolf Magnusson har ikke nogle specielle Balladkneb i let vind.
"Der findes ingen hemmeligheder", siger han. "Balladen skal sejles som andre både, når vinden er let. Pin den ikke på bidevind! Pisk ikke med roret. Hold farten. Trim. Og ha’ en velslebet bund."
Konstruktionen
Balladen har glasfiberkøl integreret med skroget. Blyballasten er altså indstøbt i glasfiberen. Konstruktionen har både for- og bagdele. En bagdel er, at går man på grund, så skades glasfiberen og vand kan komme ind mellem glasfiber og bly. Nogen risiko for lækage er der ikke, men der er risiko for frostsprængning og delaminering. Kuren er at tørre og reparere. En fordel med køltypen er, at der ikke findes nogen kølboltsgennemføring som kan begynde at lække. For øvrigt er kølens overgang til skroget betryggende dimensioneret. Rolf Magnusson kender ikke til nogen specielle svagheder i kølkonstruktionen med hensyn til dimensionering.
Skader kan dog opstå efter kraftige grundstødninger, men det gælder mange finnekølsbåde. Skaden viser sig som sprækker i overgangen, der hvor kølens agterkant møder skroget. Generelt gælder det jo, at en hårdt sejlet båd som er 25 år kan have skavanker og udmattelsesskader som bør udbedres.
Roret er specielt – og tungt
Roret sidder helt bagved rorskegget, som giver styrke. Det er stort og giver en god reaktion i lav fart. Det har dog en stor flade langt nede og ingen afbalancering, hvilket gør det tungt at styre i hård vind.
Roret er glasfiber- eller skumfyldt afhængig af bådbyggeren. Der er forekommet rorskader på tidlige både. Det er sædvanligvis alderen, som kræver sin ret. Check efter sprækker mellem de to rorhalvdele, og om der er vand i roret. Hvis der findes sprækker og utætheder mellem rorstammen og roret, bør man få foretaget en reparation af en fagmand.
Dæk og overbygning er af sandwich-konstruktion. På nogle af de tidligste både har der forekommet problemer med delaminering i dækket inden man lærte sig teknikken.
Enkel rig
Mastheadriggen er ganske enkel med et sæt salingshorn, dobbelte undervant, ingen bagstag eller babystag. Riggen bliver dermed både stærk og let at holde. En svaghed som beskrives i Balladklubbens praktiske tips er, at distancerøret mellem topvantets fæstninger kan slides af faldet, sådan at det trykkes sammen. I værste fald giver det en skæv belastning, så topvantet bliver løsere. Det samme problem findes på andre bådtyper.
Sammenfattende kan det siges, at med 1.500 fremstillede både findes der tilstrækkeligt med erfaring til at påstå, at Balladen holder. På enkelte eksempler kan det dog ikke udelukkes, at lamineringen pletvis bliver tyndere end tilsigtet, på samme måde som det er tykkere andre steder. Den som overvejer at købe en brugt båd, bør få båden besigtiget af en fagmand.
Motoren
En anden detalje som man bør kigge nærmere på, er motoren. Der er man godt hjulpet af Balladklubbens "praktiske tips" og medlemsbladet. Et typisk Balladeproblem er, at motorrumsventilen ikke slår til, når man har tilsluttet et kølesystem, som arbejder med højere temparaturer.
På ældre både fandtes der udstødningsrør med udvendig kølekappe af gummi, som kunne lække og lede kølvand ind i motoren. Enkelte tilfælde, hvor skrueakslen har løsnet sig fra flangen er blevet nævnt. Årsagen er, at flangen af pladshensyn kun har to skruer. Disse skal kontrolleres nu og da.
På ældre både kan det også være på tide at få motoren renoveret. Tænk i så fald på, at en moderne motor vejer betydeligt mindre end en gammel. Ifølge reglen må vægten kompenseres, hvis den nye motor vejer mindre end 185 kilo.
Motorens tilstand har også stor betydning for at bedømme prisen på en brugt båd. En helrenovering kan koste over 20.000 kr. En ny motor koster fra 35.000 til 60.000 kr.
Ballads historie
1969: Rolf Magnusson tegner Joker og bliver nr. 3 i halvtonner-VM.
1971: Albin Marine begynder at fremstille Balladen. Kahytten indrettes med søkøjer ude i borde. Navigationsbord mod skottet til cockpittet. Blåt skrog og beige overbygning er standard.
1972: 50 både er bygget. Entypeforhandlinger med Albin.
1973: Balladklubber etableres i Danmark og Sverige for entypesejlads. Ny indretning. Søkøjerne erstattes af hylder. Stikkøje og fremadrettet navigationsbord i bagbords side.
1976: Hvidt skrog, grå overbygning. Ballad One Design Association bliver stiftet.
1979: Rælingsliste af aluminium erstatter den støbte fodliste, komfur med ovn, glasfiberdørk på toilettet, hvid overbygning. Ballad kan købes "næsten færdigbygget".
1980: Entypemål bliver godkendt af ORC.
1982: Efter Albin Marines konkurs overtager BODA rettighederne til at fremstille og sælge Ballader. Shipman i Danmark begynder fremstillingen af Ballad Mk 3 på bestilling.
1983-84: Ny nummerserie påbegyndes med nr. 2.001. Ca. 20 Ballad MK3 bygges af Shipman A/S i Danmark.
1985: Fra nr. 2.018 overtages fremstillingen af Kjølhede Bådbyggeri i Jylland.
1987: Nu findes der 21 nye Ballader i 2000-serien. Ingo Petersen i Flensburg overtager forhandlingen.
1989: Ballad nr. 2.022 leveres til Sverige.
1991: Forstagsprofil, rullefok og gennemgående sejlpinde i storsejlet prøves under mesterskabssejladserne på den svenske østkyst.
1994: Gennemgående sejlpinde i storsejlet bliver godkendt under klassereglerne.
2000: Forstagsprofil godkendes. Reglerne sigter på profiler som kendes fra især rulleforstag, idet egentlige forstagsprofiler/headfoils ikke tillades. Både med rulleforstag kan nu afmontere tromlen og medføre fuld sejlgarderobe.
