Storebæltstræf i Lundeborg d. 25. – 27. august 2023 Kære Ballad-sejlere. Igen i år har vi planlagt at holde træf i Lundeborg havn. Fredag aften bliver der budt på en velkomst-øl/vand – forhåbentlig nu uden corona restriktioner. Lørdag hygger vi videre med gåtur i de smukke omgivelser og besigtigelse af evt. nyanskaffelser, samt udveksling af såvel gode som dårlige erfaringer/oplevelser. Lørdag aften tænder vi op i fælles grill. Klubben giver rødvin, så medbring selv fast føde og service. Søndag morgen bliver der købt ind til fælles morgenmad, så her skal der blot medbringes drikkevarer og service. Vi håber at se mange gamle og gerne nye Balladklub-medlemmer til en hyggelig weekend.
Klubben giver en Balladcap til alle fremmødte. T-Shirts med Balladlogo kan købes. Tilmelding senest tirsdag d. 15. august på tlf. 22336905 eller mail: bjarne [email protected] Mange sejlerhilsner og god vind Bjarne og Gitte, B 1184, Svendborg
JUBILÆUMS TRÆF WEEKENDEN 25 – 27 AUGUST 2023. ISHØJ SEJLKLUB Dansk Balladklub fylder 50 år og i den anledning har vi planlagt et jubilæumstræf i Ishøj Sejlklub, samtidig med Copenhagen flydende Bådmesse. > PROGRAM < Vi ankommer i løbet af fredagen til Ishøj havn, finder os en ledig plads og melder ankomst på havnekontoret. Man er naturligvis lige så velkommen til at deltage, hvis man kommer over land. Repræsentanter fra Balladklubben vil være til stede og byde velkommen i muligt omfang med en velkomst øl, den populære ”molebajer”. Frem mod lørdag aften går dagen med bådbesigtigelser, bl.a. vil Bo Albrechtslund fremvise sin Ballad, som den er indrettet / udrustet til langtur sejlads med hele familien. Klubben er værter for middag lørdag aften i Restaurant Hummeren kl. 18.00. Efter middagen fortæller Bo om deres tur i Balladen Love til Caribien og der vil være plads til en snak og debat om erfaringerne med sejladsen og båden. Søndag er hjemrejse dag efter et forhåbentligt vellykket jubilæumstræf. Af hensyn til vores planlægning og bestilling af middagen, skal du tilmelde dig på klubbens email: [email protected] med dit navn, bådnr. og antal deltagere, senest søndag 20 august. Med sejlerhilsen Dansk Balladklub, bestyrelsen
Dansk Balladklub har i 50 år varetaget Ballad sejlernes interesser og har behov for fornyelse. Derfor søger vi 2 Ballad ejere, der har lyst og interesse i frivilligt arbejde for kollega sejlere i klassen. Vi forestiller os, at du stiller dig til rådighed som suppleant til bestyrelsen og vælges hertil på et kommende årsmøde (generalforsamling). Hvis det har din interesse så giv besked på [email protected] Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte en af os i bestyrelsen, se på www.ballad.dk